Titel, dedikation og forord på dansk

En lille bog med latinske ord med dansk oversættelse, samlet fra det latinske sprogs bedste forfattere til brug for den danske ungdom. Hertil kommer et fremragende ordregister, der vil være børnene til ikke ubetydelig gavn. Forfattet af Henrik Smith fra Malmø, 1563. Med nåde og privilegium fra Frederik 2., konge af Danmark etc.

Til den fremragende mand, den for sin storhed, sin ære og sin sande dyd bemærkelsesværdige mand, Hans Skovgaard til Skovgaard, kongelig majestæts sekretær.

Mit sind har altid haft en sådan forkærlighed for arbejde, berømmelige og fremragende mand, at det aldrig slappede mere af end når det havde noget at lave, og aldrig var mere beklemt end når det intet foretog sig. For lige som vi af Gud har fået en aktiv og arbejdsom natur, lyder vi også Guds vilje når vi glemmer alt om uvirksomhed og lediggang og hver enkelt efter sin målestok beskæftiger sind og hænder med noget af det som fremmer Guds ære og tjener kirken og staten. Denne tilbøjelighed og denne vane med altid at have noget for, har betydet at jeg selv ikke i min nuværende alder og høje alderdom har kunnet lade være med at udtænke og foretage mig noget, som jeg mente kunne være til nytte for staten. Enhver har sine interesser der giver ham ro og fornøjelse, uanset hvor store anstrengelser han lægger i det. Men jeg mente også at man her ikke kun skulle tænke over hvad det skulle tjene til, men også (som Horats siger) [A2v] hvad skuldrene kan bære, især med det svækkede legeme jeg har. Derfor efterlader jeg de tungere sager til dem der har deres kræfter i behold, idet jeg med dette værk kaster mig ud i at oplyse skoler for børn. Jeg har altså vurderet at jeg ville gøre noget nyttigt hvis jeg samlede de mest anerkendte latinske sagbetegnelser jeg kunne, og oversatte dem til vores eget sprog, og at jeg derved ville tjene Danmarks ungdom på en sådan måde at jeg afpassede opgavens vægt efter mine begrænsede kræfter. Det latinske sprog er nemlig videnskabernes fælles medium. Men uden et godt ordforråd kan det ikke udføre sin opgave spor bedre end menneskelegemet kan udføre sine handlinger uden de vigtigste af sine lemmer. Jeg har derfor her samlet op imod 6300 gloser som den der i fremtiden skal studere det latinske sprog – det er mit håb – vil have betragtelig nytte af at kende. Men jeg ved at mange ondsindede ånder, såvel på grund af sagens begrænsede omfang som på grund af mine forhold, vil gribe anledningen til at tale ondt om mit værk. Derfor beder jeg dig, berømmelige og fremragende mand, om at tillade at min lille bog bliver udgivet under dit navns beskyttelse, så den med hjælp fra din anseelse [A3r] kan nå ud til de skoler den er beregnet for, i sikkerhed mod onde ord og bagvaskelse. Jeg kender nemlig ikke nogen bedre at dedicere mit lille værk til end dig, hvis hjælp jeg tidligere har benyttet, også i samme sag. Hvis den ikke kan være til nytte for dig, som Gud jo har tillagt større opgaver – det erkender jeg gerne – vil den nok være til nogen gavn for dem af dine venner og bekendte der stadig har en ung alder, eller dem der skal komme engang. Hvis jeg på nogen måde er til hjælp for dem, er det din fortjeneste, det erkender jeg villigt. Hav det godt. Malmø d. 1. maj, i året 1563 efter Frelserens fødsel.

Henrik Smith fra Malmø.

Fortale til læseren af Henrik Smith fra Malmø.

Fortale til læseren af Henrik Smith fra Malmø.

Velvillige læser. Da jeg begyndte at overveje at samle en del af de latinske gloser der betegner ting, i denne lille bog og oversætte dem til dansk, forekom det mig at Erasmus af Rotterdam, denne mand der har indlagt sig så stor hæder på det litterære felt, i sin dialog om tingenes betegnelser, bifaldt projektet og opfordrede mig til at tage fat på arbejdet. Jeg har bestemt mig for at indføje en del af denne dialog her, både for at sætte denne mands autoritet som anbefaling for mit værk, og også for at det ikke skal se ud som om jeg lovpriser mig selv hvis jeg selv anbefaler dette arbejde til ungdommen – i betragtning af hvor beskeden en indsats jeg selv har bidraget med. For selvros er ildeset, og selv hvis man faktisk har præsteret noget godt, så gør man det ringere og mindre velkomment ved selv at prise det.
    Dialogen[1] siger:
Ursus: Når børnene har lært at kende bogstaverne og at sætte dem sammen til stavelser, plejer de at begynde at skrive først ord og senere også små tekster.
Leo: Nemlig.
Ursus: De[2] vil have at man lægger vægt på ord uden præcis betydning eller ord der er almindeligt kendte.
Leo: Og hvordan gør man det så bedre?
Ursus: Du ved jo [A4r] at en stor del af en uddannelse går ud på at lære navnene på ting. På det punkt er grammatikerne alt for tilbageholdende, hvilket resulterer i at de unge mennesker dårligt nok kender navnet på et enkelt træ, en fisk, et dyr eller en bælgfrugt. Selv derhjemme kan de ikke omtale et eneste stykke husgeråd på latin, så når de vil bede om en serviet, siger de ”giv mig den ting”, eller også er de nødt til at pege eller tage folkesproget til hjælp. På samme måde går det hvis man tager dem ind i en håndværkers værksted: De kender kun de almene begreber, de specifikke betegnelser har de ingen anelse om.
Leo: Ja, præcis sådan har jeg det, og mange andre med mig. Jeg kan vise dig et træ, en bælgfrugt, en urt, en hest og en hund. Men hvis nogen beder mig om at vise en el, en ask, en steneg, en malle, en papegøjefisk, en kammusling, en vikke eller en hirse, et tusindben, en fritte eller en kat, så er jeg på den.
    Og lidt længere fremme:
Leo: Hvad skal man så gøre?
Ursus: Man kan med samme indsats lære børnene nogle mindre almene ord, og nogle mere præcise – og ofte også nogle der kan kan give dem nyttig råd og vejledning. Det er præcis lige så let at lære dem hvad et firben eller en musling er, som [A4v] en hund eller en ko. Og det er ikke sværere at skrive ”udnyt tiden” end ”koen tisser” eller ”hunden gør” osv.[3] Hertil egner berømte mænds fyndord sig: elegante, korte sentenser, ordsprog og vittige formuleringer – alt sammen redskaber der kan være af stor betydning for talegaverne i alle mulige sammenhænge.[4] Og det kan man lære under leg på en måde så det det bliver siddende fastere end noget andet, lige til den høje alderdom. Så her kan du se hvor mange muligheder vi går glip af som det er nu.
Leo: Ja, jeg ser tydeligt hvordan lærerne er skyld i at vi spilder en stor del af livet.
Sådan skriver Erasmus.
    Dette har jeg besluttet at sætte ind her som en slags forord, for at mit værk – hvad det så end måtte være værd – kan føle sig sikret mod bagtalelsesangreb af Erasmus' autoritet. For der er andre der finder den slags beskedne sager ligegyldige, og ikke har andet end hån og latter tilovers for dem. Andre nedgør, bagtaler og håner dem på en hver mulig måde og ved enhver given lejlighed. Men at det bliver set ned på som ubetydeligt og nærmest holdes for intet sammenholdt med andet der er større, det tager vi med så stor sindsro som vi kan. Og det i den grad at disse folk der ikke har respekt for noget andet end det største, må indrømme at det i det mindste [A5r] for nybegyndere inden for latinen (og sådan nogle har de også selv været engang) ikke er så småt endda. Men de der elsker bagtalelse og ikke ved noget bedre end at rakke ned på det der er godt (og som normalt, selv om de får lov, ikke kan gøre det de skælder ud over, bedre selv), de kan få lov at have det som de vil. Ligegyldig hvor meget vi anstrenger os, kan vi aldrig gøre dem klogere. For de er så begejstrede for den beskæftigelse at de ikke kan holde sig tilbage fra at gnave som spidsmus i selv det allerrigtigste og bedste. Så eftersom de ikke kan lade være, må de ærlig talt have lov at gøre som de plejer, så de ikke sidder med hænderne i skødet og finder på noget endnu værre. Det forekommer mig at tyve (især dem der har en medfødt tilbøjelighed til at begå den slags forbrydelser) og bagtalere har samme vaner, samme fremgangsmåde og samme anlæg. For tyvene må absolut stjæle noget, så de tager både krummer, spænder, nåle, bændler og andet af den slags der intet er værd og stort set ingen nytte er til. Og på samme måde vil disse Momus'er hellere rakke ondskabsfuldt ned på noget godt end på ingenting. Men mens jeg ikke mener at man skal tage sig af deres mening (for jeg tiltror dem ikke nær så store evner [A5v] som de selv bilder sig ind at de har), tager jeg velvilligt imod hvad gode mennesker mener om mig. De ser nemlig på mine hensigter, ikke på mine evner, de dømmer efter hvor godt jeg har ønsket at gøre det for andre, ikke hvad jeg har magtet, ja, hvis der er noget godt i det, bifalder og roser de det, og hvis noget er forkert, kommer de med gode råd, undskyldninger og rettelser. Det er i tillid til deres rimelighed og min egen samvittighed at jeg nu udgiver denne bog, som jeg har lagt en hel del arbejde i. Og jeg gør det i håb om at ungdommen vil høste en eller anden form for udbytte og nytte af den (hvilket vil være nok for mig).
    Jeg har mange steder tilføjet synonymer, hvilket jeg ikke tror vil være unyttigt. Det er grunden til at jeg ikke har kunnet overholde den alfabetisk orden. For at børnene ikke skal have for stort besvær med at finde ordene, har jeg derfor tilføjet et alfabetisk indeks, så nøjagtigt jeg kunne gøre det, og derved befriet dem for dette besvær. Hvis jeg ikke er enig med alle andre hvad navnene på fisk og fugle, planter, slanger og ædelsten angår, vil det forhåbentlig blive tilgivet, eftersom man ikke kan finde to behandlinger af disse emner der stemmer overens med hinanden på alle punkter.

Hav det godt. Og omfat din hengivne Henrik med tilsvarende hengivenhed. Skrevet i mit hjem i Malmø, 1. maj i året 1563 efter vor Frelsers fødsel.

[A6r-A7v: indholdsfortegnelse]

[A8r: forkortelsesliste]

[B1r-2G8v = 1-464: ordbog]

Til salg hos Henrik Smith, borger og vejer i Malmø. Trykt i København af Johann Zimmermann, 1563.

Til salg hos Henrik Smith, borger og vejer i Malmø. 1563, i maj måned.

1. Erasmus, De recta pronuntiatione LB I 930B / ASD 1.4 43.

2. Nemlig grammatikerne, dvs. lærerne.

3. Her springer Smith stiltiende et par sætninger over.

4. Her springer Smith stiltiende et par sætninger over.